Walk & Talk
Ude i det fri
Walk & Talk er til dig der har det træls med at sidde ansigt til ansigt hos mig i klinikrummet. At gå udenfor i naturen gør det lettere for dig at komme i kontakt med dine følelser.
Og når du ikke føler dig indeklemt, fanget og begrænset, er det nemmere at sætte ord på dine tanker og følelser. Lad mig tage dig med ud, der hvor der er plads til dig.
Hvad vil jeg?
Walk & Talk er til dig der ønsker afklaring eller drøftelser eller inspiration til de tanker og ideer du måtte have. Om de nu omhandler dit ståsted eller fremtid i livet eller de handler om de hel store spørgsmål om livet generelt. Vi lader naturen vise os vej og finder den rette inspiration til dig.
Spirit Walk
Denne tur giver mulighed for at belyse de sider vi ikke er opmærksomme på eller er bevidste om, men som alligevel fylder i din hverdag. Vi går hvor horisonten er bred, loftet er højt og vejen er kringlet. Under turen lader vi temaet komme til os helt af sig selv.
Du kan glæde dig til en inspirerende oplevelse.
Rute og mødested
Walk & Talk skal finde sted under trygge rammer. Derfor er det vigtigt vi finder et sted der passer til dine behov. Har du selv et sted vi kan gå i fred og ro, kommer jeg gerne til dig. Og ellers kender jeg mange skønne ruter i og omkring Viborg.
Praktisk
-
Husk tøj efter vejret
-
Praktisk fodtøj
-
Eventuel taske/rygsæk med vandflaske
-
Akupunktur kan indgå i behandlingen U/M
Hvad siger andre om Willem
Lone Ehlers Vestergaard
En Walk & Talk med Willem giver mig et energiløft,
mine tanker og følelser bliver beriget.
Vise ord bliver formidlet til indsigt og forløsning,
han tænder lys til klarhed og harmoni.
Gåture med Willem "er en lise for sjælen".